GreenGo Energy vil, for de arealer der ikke skal anvendes til dyrkning, udarbejde en biodiversitetsplan der sikrer, at en høj grad af variation og robusthed i energiparkernes natur opnås, i sammenhæng med den natur som findes i området i forvejen. Herunder også tiltag der fra dag ét fremmer biodiversiteten som fx etablering af vandhuller, naturlommer, stendynger, sandbunker, opmagasinering af fældet beplantning mm., sådan at naturen i området får fred og tid til at udvikle sig allerede fra begyndelsen af energiparkens liv.

Det skal via biodiversitetsplanen afklares, hvordan den natur som grænser op til solcelleparken kan forbindes biologisk med naturarealerne under og imellem solcellerækkerne, samt med den randbeplantning, som etableres rundt om parken. Ved udarbejdelse af biodiversitetsplanen vil det eksisterende og egnstypiske liv i området blive indtænkt og understøttet. Med tiden vil der af sig selv komme en naturlig vækst af planter, blomster og urter med tilhørende dyreliv under solcellepanelerne og i randbeplantningen.

Det er målet, at områderne over tid vil udvikle sig til levesteder, hvor den egnskarakteristiske vegetation og fauna trives, og hvor biodiversiteten af smådyr og insekter i området øges og udvikles. Vegetationen under og omkring solpanelerne skal af praktiske grunde holdes lav, enten via afgræsning eller høslæt. Afgræsning eller høslæt gør, at jorden med tiden udpines idet næringsstoffer fjernes, hvilket giver plads til mere nøjsomme planter og dermed en mere artsrig vegetation.

Solcelleparken forventes at have lang levetid (>30 år) hvilket også betyder, at naturen får tid til at udvikle sig i området, hvilket er væsentligt da god og sund naturkvalitet tager tid at udvikles. Det hele vil afhænge af, hvordan de lokale forhold spiller ind, afvejningen af ønsket om multifunktionel arealanvendelse kontra biodiversitet og hvad der er det mest fornuftige at gøre på det enkelte areal.

Det lægges op til, at denne afklaring foregår i et samspil mellem lokalkendte biologer, Ringkøbing-Skjern Kommune som myndighed, lodsejerne samt GreenGo Energy som udviklere.

GreenGo Energy ønsker at arbejde henimod, at indhegning af solcelleområderne med dyrehegn kan undgås, og ser det som et mål at undgå hegning af solcelleparkerne i Megaton. Der er imidlertid på nuværende tidspunkt en række sikkerhedsmæssige forhold, som påvirker denne mulighed og som skal løses inden det kan blive en realitet.

Hvis det ikke vil være muligt at undgå opsætning af dyrehegn, vil der blive opsat et bredmasket dyrehegn på indersiden af beplantningsbælterne designet på en måde så mindre dyr som fx hare, grævling og ræv kan passere uhindret igennem parkerne. Arealerne forventes indrettet med faunapassager, der sikrer at større dyr, som fx hjortevildt, kan bevæge sig igennem anlægget.

Derved tilstræbes det, at de økologiske spredningsmuligheder for dyr og planter vil blive påvirket mindst muligt.

GreenGo Energy er åbne for muligheden for at begrønne trådhegnet, men det skal afklares hvilke arter der er acceptable lokalt, når det tilstræbes kun at anvende hjemhørende arter. Desuden skal det undgås, at hegnet ikke tætnes i bunden, så mindre dyr bliver forhindret adgang til arealerne.

Ved etablering af faunapassager vil eksisterende læhegn, naturarealer, skovstykker og ledelinjer i og rundt om parken blive indtænkt i planlægningen. Til arbejdet med placering og udformning af faunapassager anvendes vildtkonsulenter med specifik viden om de dyr der færdes i området.

Faunapassager skal ligeledes indtænkes for lokale forekomster af særlig flora og fauna, der kan spredes gennem arealet, som beskrevet under afsnit om biodiversitet.

Ja, en del af lavbundsjordene kan bruges til vedvarende energiparker, og der er flere fordele ved at gøre dette. Lavbundsjorde er typisk våde og har lav landbrugsproduktivitet, hvilket gør dem mindre værdifulde for traditionel landbrugsdrift. Ved at omdanne disse områder til energiparker kan man udnytte deres areal på en bæredygtig måde og samtidig opnå miljømæssige fordele.

Fordele ved at bruge lavbundsjorde til vedvarende energiparker inkluderer:

1. Reduktion af drivhusgasemissioner: Lavbundsjorde, især tørvejorde, frigiver store mængder CO2, når de drænes og dyrkes. Ved at omdanne dem til energiparker og genoprette deres naturlige vandstand, kan man reducere disse emissioner betydeligt.

2. Biodiversitet: Energiparker kan designes på en måde, der understøtter biodiversitet. For eksempel kan solcelleparker etableres med vegetation, der tiltrækker og understøtter dyreliv. Dette skal ses i forhold til en fortsat dræning af områderne og opretholdelse af eksisterende landbrugsdrift, da en vådlægning om omdannelse til naturarealer uden tekniske anlæg vil have en højere naturværdi.

3. Klimatilpasning: Lavbundsjorde kan fungere som naturlige oversvømmelsesområder. Ved at bevare eller genoprette deres evne til at holde på vand kan man reducere risikoen for oversvømmelser i nærliggende områder. Indretningen af anlæggene skal tage hensyn til en periodevis høj vandstand i områderne

4. Optimal arealanvendelse: Da lavbundsjorde ofte har lav landbrugsproduktivitet, er deres brug til energiproduktion en mere effektiv udnyttelse af landressourcer.

I Danmark er der allerede initiativer og projekter i gang, som undersøger og udnytter lavbundsjorde til vedvarende energiproduktion. For eksempel er der fokus på at kombinere solenergi med naturgenopretning på lavbundsjorde, og solceller på lavbundsjorde indgår i regeringens solcellestrategi, der er fremlagt i maj 2024.

Samlet set er brugen af lavbundsjorde til vedvarende energiparker en lovende mulighed, som kan bidrage til både klimamål og miljøbeskyttelse.

I dialogen med de konkrete naboer, betinget af VE-lovens definitioner og afstandskrav til anlæggene, indgår vi individuelle aftaler ift. tilpasning af arealerne, visuel afskærmning og økonomisk kompensation. Der tilbydes desuden gratis andele i anlæggene (b-aktier) til naboer inden for 500 m af solcelleanlæggene og 8 gange møllehøjden for vindmøller.

I nærområdet/lokalområdet bidrager vi med økonomiske bidrag, der kan prioriteres lokalt, enten gennem eksisterende foreninger eller lokalråd eller foreninger der oprettes til formålet. Der er ikke defineret en fast model, da det kan være forskellige løsninger der passer bedst i det enkelte lokalområde. GreenGo Energy vil i høj grad lade det være op til de enkelte lokale områder i samråd med Ringkøbing-Skjern Kommune at prioritere den konkrete værdiskabelse. Forventningen er, at tilførelsen af de økonomiske midler kan bidrage til at understøtte den udvikling der ønskes lokalt.

I forhold til den endelige indretning af arealerne og anlæggene, skal og vil det ske ved inddragelse af lokalområderne, lokale interessenter inden for f.eks. fritidsinteresser og natur og naturligvis Ringkøbing Skjern Kommune som myndighed og lodsejerne for arealerne.

Støj fra vindmøller reguleres i Vindmøllebekendtgørelsen - “Bekendtgørelse om støj fra vindmøller” Støj fra solceller er ikke omfattet af en målrettet bekendtgørelse, da anlæggene ikke støjer markant. I planlægningen og miljøtilladelser, vil anlægget blive betragtet på samme måde som støj fra virksomheder.

Der vil naturligvis også være byggestøj i forbindelse med etablering af anlæggene, fra de maskiner der bruges under arbejdet.

Støjen fra driften af anlæggene er naturligvis afhængige af det konkrete anlæg og udstyr der installeres. Derudover kan f.eks. de landskabelige forhold påvirke støjens udbredelse osv. Støj fra anlæggene skal til hver en tid, overholde kravene i bekendtgørelserne og miljøtilladelserne. For vindmøllerne gælder det, at der skal udarbejdes en prøvningsrapport der viser at møllerne i drift lever op til de krav der er stillet.

Støjkilder fra et typisk solcelleanlæg

Solceller afgiver ikke støj ved strømproduktion, men der kan forekomme støj fra en step-transformer, transformerkiosker og invertere samt fra tracker-systemet der sikrer at panelerne drejes i henhold til den optimale solindstråling.

Der kan forekomme vindstøj fra et solcelleanlæg, når vinden rammer solcellepaneler i bestemte vinkler. Det vurderes dog at vindstøj fra et stort solcelleanlæg ikke vil kunne høres i forhold til baggrundsstøjen i området, vind i læhegn, mv.

Under drift af et solcelleanlæg vil der forekomme lavfrekvent støj og vibrationer fra en step up-transformer og i mindre omfang fra transformerkioskerne. Men erfaringsmæssigt vil grænseværdierne for normal støj være dimensionerende for anlæggets samlede støjpåvirkning. Der vil samlet set ikke være problemer med lavfrekvent støj og vibrationer fra et solcelleanlæg, hvis man kan overholde grænseværdierne for normal støj ved nærmeste liggende enkeltbolig.

Ved at placere transformeren med god afstand til boliger, vil støj fra solcelleanlæg ikke være en væsentlig miljøpåvirkning.

Påvirkninger når solcelleanlægget er i drift og producerer strøm

I den vedlagte figur kan den maksimale støjpåvirkning fra det samlede anlæg aflæses.

Simuleringen viser at boliger der ligger i afstande af 10 meter fra et stort solcelleanlæg maksimalt vil modtage 22,2 dB(A) - altså minimum 18,8 dB(A) under den vejledende grænseværdi på 40 dB(A) når anlægget er i drift på sommeraftener/-morgener. Hvis beregningspunktet derimod ligger nærmest step up-transformeren, vil støjpåvirkningen af boliger der ligger i afstande af 10 meter være optil 50,1 dB(A). For at kunne sikre at det skærpede støjkrav på 40 dB(A) kan overholdes, er der derfor behov for en øget afstand mellem nærmeste bolig og anlæggets step-up-transformer. Simuleringen viser således at en afstand på minimum 50 meter vil medføre en støjbelastning på maksimalt 40,0 dB(A).

Genskin fra solcellepaneler er yderst begrænset, og der stilles normalt krav i lokalplaner om at opsatte paneler skal være konstrueret på en måde så de ikke giver genskin.

Derudover arbejde vi meget med afskærmning af parkerne, som over tid vil begrænse dette yderligere.

Belysning af vindmøllerne afhænger af vindmøllernes højde, da der er forskel på reglerne for vindmøller op til og over 150 m. Vindmøller over 150 m skal, med de nuværende regler, afmærkes på toppen af vindmøllen med mellemintensivt, rødt, blink blinkende lys om natten (2000 candela) og hvidt blinkende lys om dagen (20.000 candela) derudover monteres 3 lavintensive fast røde lys midt på mølletårnet (32 candela). Det undersøges om der kan gives mulighed for radarstyring af lysafmærkningen, så lyset kun er tændt når der er fly i nærheden.

Vindmøller op til 150 m markeres med et væsentligt svagere fast rødt lys på toppen af vindmøllen (10 candela). Dette lys vil være knapt synligt om dagen, og opleves med en begrænset synlighed om natten, og dermed ikke opleves generende.

Skyggekast fra vindmøller kan være generende, og derfor er der fastsat retningslinjer for at ingen bolig-og opholdsarealer må rammes af skyggekast i mere end 10 timer årligt. Skyggekast vil indgå i miljøkonsekvensvurderingen af vindmølleprojekterne.

Alle komponenter der opstilles, er underlagt EU-regulering, og de miljømæssige krav vil fremgå af den enkelte projekttilladelse som gives på baggrund af miljørapporterne. Her stiller myndigheden de nødvendige krav og som udspringer af gældende lovgivning på området.

I Danmark og EU stilles der meget strenge krav til de solceller, som skal installeres. De gennemgår en såkaldt TÜV-test, hvor de i specielle klimakamre testes til 30 års levetid. De solceller vi opstiller er ikke overflade behandlede med farlige stoffer, men er derimod glas på både over og underside.

DTU undersøgte i 2023 risikoen for PFAS-forurening ved opførelse af et solcelleanlæg. Undersøgelsen viste, at de målte PFAS-forbindelser lå betydeligt under både PFAS-nedfald fra luften og de gældende grænseværdier for drikkevand.

Professor Jens Wenzel Andreasen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) udtrykker i Dagbladet Ringkøbing-Skjern sin undren over bekymringen for, at solceller skulle forurene jorden. "Der er simpelthen ikke nogen grund til at bekymre sig, hverken når de står på marken, eller når de skal bortskaffes," siger han blandt andet i artiklen: Borgere frygter 'ny Cheminova': Men er der grund til at frygte nyt stort energiprojekt i det vestjyske?

Der må og vil ikke være påvirkning af vandmiljø og grundvand ved etablering og drift af VE-anlæg. De konkrete områder skal vurderes og beskrives i miljøkonsekvensvurderingen for det konkrete projekt. Herunder også mulige påvirkninger og eventuelle afværgeforanstaltninger i etableringsfasen.

Ja. Der er ingen afvaskning af miljøfremmede stoffer fra solceller.

Den typiske levetid for de solcellepaneler vi opstiller er 30-40 år.

Bortskaffelse og genanvendelse skal ske i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning. Der er på globalt plan stort fokus på genanvendelse af alle materialer, og på f.eks. vindmøllervinger, der tidligere har været deponeret, er der sket en stor udvikling inden for den seneste 5-10 år.

GreenGo Energys lejekontrakter omfatter kontraktlige forpligtelser til at fjerne alt udstyr, dvs. solcellepaneler, vindmøllekomponenter, invertere, stativer og transformere med mere, og genoprette jorden til dens oprindelige tilstand. Vi udfører dette arbejde i henhold til den til enhver gældende lovgivning og i henhold til de privatretlige aftaler med lodsejerne.

Udviklingen af en vedvarende energipark tager typisk tre til fem år. Som enhver anden landudviklingsproces kræver udviklingen af en vedvarende energipark, hvad enten det er sol og/eller vind, at man indhenter tilladelser, undersøger miljøpåvirkninger, designer energiparken osv. Det er en kompleks proces, der samler mange elementer for at skabe en ny kilde til grøn energi, der er helt CO2-fri.

Under etablering af solcelleparkerne vil der være arbejde med entreprenørmaskiner og øget trafik til/fra anlægget primært i forbindelse med levering af materialer. Eventuelle vilkår for arbejdet vil blive fastlagt i miljøtilladelsen.

Arbejdet består i

- Etablering af vejadgange og interne serviceveje

- Eventuel nedbrydning af eksisterende bebyggelse og beplantning inden for projektområdet.

- Etablering af selve solcelleanlægget og tilhørende tekniske anlæg. Stativerne til solcellerne bankes ned i jorden, og der vil derfor ikke være behov for grundvandssænkning, da der ikke er behov for fundering.

- Etablering af afskærmende beplantning og hegn.

- Etablering af kabeltraché til transmissionsledninger ud af anlægget.

Varigheden af anlægsfasen afhænger blandt andet af anlægget størrelse. Byggeriet kan tage 10 til 12 måneder.

For energiparkerne er det primært i etableringsfasen, at den store arbejdsopgave ligger. Her kan det være en mulighed for lokale entreprenører at finde sammen i konsortier der kan løfte opgaven. GreenGo Energy er i dialog med Erhvervsrådet om mulighederne.

I driftsfasen er det løbende tilsyn og drift/pasning af energianlæggene og omkringliggende læbælter.

PtX-fabrikken forventes i fuld drift at bidrage med permanente arbejdspladser samt flere lærlingepladser. Arbejdspladserne vil omfatte operatører til hydrogenproduktionen, faglærte til vedligehold af pumper, kompressorer, el-infrastruktur mv. samt logistikoperatører og kontoransatte.

Driften af evt. havvindmøller til en senere fase af projektet forventes dertil at bidrage med mange arbejdspladser i området.

Tilknyttede industrier herunder 'vertical farming’ der kan anvende overskudsstrøm og potentielt også overskudsvarme fra Megaton-projektet forventes at bidrage med et endnu ikke estimeret antal arbejdspladser.

GreenGo Energy indgår desuden gerne i dialog med skoler og andre uddannelsesinstitutioner og bidrager gerne i det omfang det er muligt til undervisningsmateriale mv. Der er dialog med erhvervsrådet ift. involvering/ kvalificering af lokale erhvervsdrivende i forbindelse med etablering af Megatons energianlæg. Vi opfordrer til at gå sammen i et lokalt konsortium, faciliteret af Erhvervsrådet, for at stå stærkest i konkurrencen om entrepriserne.

Etablering af anlæggene vil blive sendt i udbud, og det må forventes at hovedentreprisen vil gå til virksomheder der har erfaring og ekspertise i etablering af denne type anlæg, og at lokale konsortier kan byde ind på underentrepriser.

Den fremtidige ejer af Megaton vil typisk være et energiselskab fra Danmark eller Europa. Der vil også være mulighed for at pensionskasser eller andre fonde eller lignende kapitalforvaltere kan investere i dele af anlægget. GreenGo Energy vil sandsynligvis være involveret i driften af primært sol og vindanlæggene.

GGE sikrer at de indgåede aftaler overholdes, dels via det kontraktgrundlag der underskrives af investor, men også gennem den lokalplan der vedtages af Ringkøbing-Skjern kommune.

Produktionen af vedvarende energi er et globalt, nationalt og lokalt anliggende. GGE bidrager til realisering af RKSK’s Klimaplan A, hvor målene er

- at være selvforsynende med vedvarende energi i 2024,

- opnå 70% CO2 reduktion i 2030,

- at være fossilfri i 2040

-og CO2 neutral i 2050.

Power-to-X / PtX referere til teknologier, der fremstiller brændstoffer, kemikalier og materialer baseret på grøn brint, som produceres gennem elektrolyse.

Elektrolyse er en proces, hvor elektrisk energi fra f.eks. solceller og vindmøller bruges til at spalte vand til brint og ilt. Den grønne brint kan herefter enten bruges direkte som en energikilde, eller den kan forædles til e-metanol og e-jet-brændstoffer ved at tilføre CO2, eller til e-ammoniak ved hjælp af kvælstof.

Energistyrelsen vurderer, at PtX er en væsentlig komponent for at nå regeringens 70 pct. målsætning i 2030, og særligt vigtigt frem mod målet om klimaneutralitet i 2045. PtX-brændstoffer kan anvendes til at omstille dele af transportsektoren, især inden for luftfart, søfart, tung vejtransport, landbrug og industri.

Danmark har en lang række virksomheder med teknologi og ekspertise, der dækker hele PtX-værdikæden. Derudover har vi omfattende ressourcer inden for vedvarende energi (VE). Resten af Europa er også blevet opmærksomme på grøn brint og PtX, hvilket skaber store markeder i nabolandene. Derfor har Danmark betydelige erhvervs- og eksportmuligheder inden for PtX-området.

Hustage har et stort potentiale for produktion af VE, men med en øget elektrificering af energiforsyningen er det ikke kun et enten-eller, men et både-og, der er brug for, for at opnå netto-0 udledning i 2050.

Havvind kan indgå som en del af forsyningsgrundlaget af Megaton i 2030, hvis udbygningen af Nordsøen-I havvindsudbuddet gennemføres. Dette vil skulle behandles og besluttes af et kommende byråd.

Gældende dansk lovgivning muliggør endnu ikke A-kraft som alternativ energikilde. Det vurderes desuden at denne teknologi ikke vil kunne modnes indenfor de næste 5-10 år.

Det er kommunalbestyrelsen, der fordeler midlerne fra Grøn Pulje, og der er den lokale forening der administrerer de frivilligt indbetalte lokale midler.

GreenGo Energy tilbyder at indbetale midler til en lokal forening. Det er op til lokalområdet beboere enten at stifte en forening til formålet, eller at søge indflydelse i eksisterende foreninger f.eks. sogneforeninger og lignende.

Midlerne der indbetales til Grøn Pulje administreres af kommunalbestyrelsen i henhold til de retningslinjer kommunalbestyrelsen vedtager/har vedtaget.

Lejere af boliger er ikke omfattet af muligheden for kompensation af individuelt værditab, idet man som lejer, ikke lider et værditab, men er omfattet af VE-lovens bestemmelser om VE-Bonus.

GreenGo Energy kompenserer lokalområdet med afsatte midler til lokale fonde/foreninger frem for at udvide grænserne for individuel kompensation. Boliger uden for 200m af solcelleanlæg og 6x møllehøjde kan naturligvis fortsat rejse krav om erstatning iht til VE-lovens bestemmelser, via taksationsmyndigheden.