Spørgsmål og svar
Her finder du nogle af de mest almindelig spørgsmål og svar omkring solceller, vindmøller og Megaton projektet.
Har du flere spørgsmål? Kontakt en af vores medarbejdere her.
SPØRGSMÅL TIL PROCESS
-
Megaton-projektet består af tre elementer:
PtX-anlæg, som ønskes placeret ved Stovstrup øst for Tarm indenfor udlagt erhvervsområde
Områder til landvindmøller med en kapacitet på 200 MW, svarende til 30-40 landvindmøller
Områder til solceller svarende til 1.000 hektar
Det primære formål med Megaton er etableringen af metanolproduktion, der bl.a. kan erstatte bunkerolie i containerskibe.
-
Den 8. oktober 2024 traf Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune beslutning om at udvælge fire af GreenGo Energys projektområder til videre bearbejdning. I efteråret 2024 igangsættes bearbejdning af de udvalgte projektområder i samarbejde og dialog med lokalsamfundet og Ringkøbing-Skjern Kommune.
-
Idriftsættelsen af projektet afhænger af en række faktorer, der gør det svært at forudsige, hvornår projektet står helt færdigt.
På nuværende tidspunkt regner vi med, at anlægsfasen vil foregå fra 2027-2028 med idriftsættelse ved udgangen af 2028.
-
I GreenGo Energy læner vi os op ad byrådets principbeslutning om, at godkende en konceptansøgning om et Power-to-X-anlæg i kommunen. Som det altid er med lokalplanudvikling, afhænger det i sidste ende af kommunen vedtagelse af de enkelte VE-anlægsprojekter.
-
Det er ejerne af de enkelte energiparker, der har ansvaret for at rydde op efter endt drift. I kraft af jordlejeaftalerne med de enkelte lodsejere forpligter ejerne sig til at levere projektarealet tilbage i reetableret tilstand.
-
GreenGo Energys lejekontrakter omfatter kontraktlige forpligtelser til at fjerne alt udstyr, dvs. solcellepaneler, vindmøllekomponenter, invertere, stativer og transformere med mere, og genoprette jorden til dens oprindelige tilstand. Vi udfører dette arbejde i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning og i henhold til de privatretlige aftaler med lodsejerne.
Bortskaffelse og genanvendelse skal ske i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning. Der er på globalt plan stort fokus på genanvendelse af alle materialer, og på f.eks. vindmøllevinger, der tidligere har været deponeret, er der sket en stor udvikling inden for de seneste 5-10 år.
-
Udviklingen af en vedvarende energipark tager typisk tre til fem år. Som enhver anden landudviklingsproces kræver udviklingen af en vedvarende energipark, hvad enten det er sol og/eller vind, at man indhenter tilladelser, undersøger miljøpåvirkninger, designer energiparken osv. Det er en kompleks proces, der samler mange elementer for at skabe en ny kilde til grøn energi, der er helt CO2-fri.
-
Under etablering af solcelleparkerne vil der være arbejde med entreprenørmaskiner og øget trafik til/fra anlægget primært i forbindelse med levering af materialer. Eventuelle vilkår for arbejdet vil blive fastlagt i miljøtilladelsen.
Arbejdet består i:
Etablering af vejadgange og interne serviceveje
Eventuel nedbrydning af eksisterende bebyggelse og beplantning inden for projektområdet.
Etablering af selve solcelleanlægget og tilhørende tekniske anlæg. Stativerne til solcellerne bankes ned i jorden, og der vil derfor ikke være behov for grundvandssænkning, da der ikke er behov for fundering.
Etablering af afskærmende beplantning og hegn.
Etablering af kabeltraché til transmissionsledninger ud af anlægget.
Varigheden af anlægsfasen afhænger blandt andet af anlægget størrelse. Byggeriet kan tage 10 til 12 måneder.
SPØRGSMÅL TIL PROJEKTETS PÅVIRKNING AF LOKALMILJØET
-
GreenGo Energy vil arbejde for at undgå indhegning af solcelleparkerne til Megaton, så vildtet kan færdes frit. Det er imidlertid en række sikkerhedsmæssige forhold, som skal afklares først. Såfremt det ikke vil være muligt at undgå opsætning af dyrehegn, vil der blive opsat et bredmasket dyrehegn på indersiden af beplantningsbælterne designet på en måde så mindre dyr som fx hare, grævling og ræv kan passere uhindret igennem parkerne.
Etableringen af faunapassager skal sikre, at større dyr, som fx hjortevildt, kan bevæge sig igennem anlæggene. Til den konkrete etablering af faunapassager skal der anvendes vildtkonsulenter med specifik viden om de dyr, der færdes i lokalområdet.
-
GreenGo Energy ser et potentiale i, at Megaton-projektet samlet set kan bidrage positivt til biodiversiteten. Dette vil vi sikre gennem en biodiversitetsplan, der foreskriver, hvordan energiparkerne kan etableres i sammenhæng med det eksisterende og egnstypiske liv i området. Konkrete biodiversitetstiltag kunne eksempelvis være etablering af vandhuller, naturlommer, stendynger, sandbunker, opmagasinering af fældet beplantning mm., sådan at naturen i området får fred og tid til at udvikle sig allerede fra begyndelsen af energiparkens liv. Med tiden vil der af sig selv komme en naturlig vækst af planter, blomster og urter med tilhørende dyreliv under solcellepanelerne og i randbeplantningen, hjulpet på vej, af et bevidst valgt af beplantning og udsåning ved etablering af anlægget.
Solcelleparkerne forventes at have lang levetid (>30 år) hvilket også betyder, at naturen får tid til at udvikle sig i området, hvilket er væsentligt da god og sund naturkvalitet tager tid at udvikles. Det hele vil afhænge af, hvordan de lokale forhold spiller ind, afvejningen af ønsket om multifunktionel arealanvendelse kontra biodiversitet og hvad der er det mest fornuftige at gøre på det enkelte areal.
Det lægges op til, at denne afklaring foregår i et samspil mellem lokalkendte biologer, Ringkøbing-Skjern Kommune som myndighed, lodsejerne samt GreenGo Energy som udviklere.
-
Alle komponenter der opstilles, er underlagt EU-regulering, og de miljømæssige krav vil fremgå af den enkelte projekttilladelse som gives på baggrund af miljørapporterne. Her stiller myndigheden de nødvendige krav og som udspringer af gældende lovgivning på området.
I Danmark og EU stilles der meget strenge krav til de solceller, som skal installeres. De gennemgår en såkaldt TÜV-test, hvor de i specielle klimakamre testes til 30 års levetid. De solceller vi opstiller er ikke overflade behandlede med farlige stoffer, men er derimod glas på både over og underside.
DTU undersøgte i 2023 risikoen for PFAS-forurening ved opførelse af et solcelleanlæg. Undersøgelsen viste, at de målte PFAS-forbindelser lå betydeligt under både PFAS-nedfald fra luften og de gældende grænseværdier for drikkevand.
-
I dialogen med de konkrete naboer, betinget af VE-lovens definitioner og afstandskrav til anlæggene, indgår vi individuelle aftaler ift. tilpasning af arealerne, visuel afskærmning og økonomisk kompensation. Der tilbydes desuden gratis andele i anlæggene (b-aktier) til naboer inden for 500 m af solcelleanlæggene og 8 gange møllehøjden for vindmøller.
I nærområdet/lokalområdet bidrager vi med økonomiske bidrag, der kan prioriteres lokalt, enten gennem eksisterende foreninger eller lokalråd eller foreninger der oprettes til formålet. Der er ikke defineret en fast model, da det kan være forskellige løsninger der passer bedst i det enkelte lokalområde. GreenGo Energy vil i høj grad lade det være op til de enkelte lokale områder i samråd med Ringkøbing-Skjern Kommune at prioritere den konkrete værdiskabelse. Forventningen er, at tilførelsen af de økonomiske midler kan bidrage til at understøtte den udvikling der ønskes lokalt.
I forhold til den endelige indretning af arealerne og anlæggene, skal og vil det ske ved inddragelse af lokalområderne, lokale interessenter inden for f.eks. fritidsinteresser og natur og naturligvis Ringkøbing Skjern Kommune som myndighed og lodsejerne for arealerne.
-
Nej. Der må og vil ikke være påvirkning af vandmiljø og grundvand ved etablering og drift af VE-anlæg. De konkrete områder skal vurderes og beskrives i miljøkonsekvensvurderingen for det konkrete projekt. Herunder også mulige påvirkninger og eventuelle afværgeforanstaltninger i etableringsfasen.
-
Nej. Der er ingen afvaskning af miljøfremmede stoffer fra solceller. Såfremt arealerne forud for etablering af anlæggene er egnede til afgræsning, vil etablering af solpanelerne ikke ændre på dette.
-
Genskin fra solcellepaneler er yderst begrænset, og der stilles normalt krav i lokalplaner om at opsatte paneler skal være konstrueret på en måde så de ikke giver genskin.
Derudover arbejder vi meget med, hvordan man bedst muligt afskærmer parkerne, som over tid vil begrænse dette yderligere.
Belysning af vindmøllerne afhænger af vindmøllernes højde, da der er forskel på reglerne for vindmøller op til og over 150 m.
Vindmøller over 150 m skal, med de nuværende regler, afmærkes på toppen af vindmøllen med mellemintensivt, rødt, blink blinkende lys om natten (2000 candela) og hvidt blinkende lys om dagen (20.000 candela) derudover monteres tre lavintensive fast røde lys midt på mølletårnet (32 candela). Det undersøges om der kan gives mulighed for radarstyring af lysafmærkningen, så lyset kun er tændt når der er fly i nærheden.
Vindmøller op til 150 m markeres med et væsentligt svagere fast rødt lys på toppen af vindmøllen (10 candela). Dette lys vil være knapt synligt om dagen, og opleves med en begrænset synlighed om natten, og dermed ikke opleves generende.
Skyggekast fra vindmøller kan være generende, og derfor er der fastsat retningslinjer for at ingen bolig-og opholdsarealer må rammes af skyggekast i mere end 10 timer årligt. Skyggekast vil indgå i miljøkonsekvensvurderingen af vindmølleprojekterne.
-
Det er primært i anlægsfasen, at den store arbejdsopgave ligger, hvor det anslås, at Megaton skaber jobs svarende til 3.000 årsværk til anlæg af Megaton og afledte projekter. Heraf er knap halvdelen lokale jobs (ca. 1.300 jobs), mens resten (ca. 1.700 jobs) udgøres af øvrige jobs i Danmark.
I driftsfasen vurderes det, at der indirekte og direkte vil være knyttet ca. 150 permanente jobs, hvoraf knap 100 vil være lokale jobs. Ca. 40 vil være ansat på selve PtX-anlægget, mens de resterende jobs er tilknyttet funktioner indenfor service, logistik, produktion af vedligeholdelsesprodukter samt transport af CO2 og metanol.
Jobsene spænder over en bred vifte af jobfunktioner fra faglærte medarbejdere til teknikere og ingeniører. Omtrent 20 pct. af de nye permanente jobs vurderes at blive besat af personer med en lang videregående uddannelse. Grundet en lav arbejdsløshed i Danmark, herunder også i Ringkøbing-Skjern Kommune, vurderes Megaton-projektet at resultere i en tilflytning til kommunen. Dette kan føre til lokal udvikling i kraft af at stigende kommunalt skattegrundlag på sigt.
Derudover kan Megaton gøre det mere attraktivt for andre virksomheder på PtX-området at etablere sig i kommunen, hvilket på sigt kan føre til yderligere vækst i kommunen.
-
Etablering af anlæggene vil blive sendt i udbud, og det må forventes at hovedentreprisen vil gå til virksomheder der har erfaring og ekspertise i etablering af denne type anlæg, og at lokale konsortier kan byde ind på underentrepriser.
SPØRGSMÅL TIL TEKNISKE ASPEKTER
-
Power-to-X / PtX refereret til teknologier, der fremstiller brændstoffer, kemikalier og materialer baseret på grøn brint, som produceres gennem elektrolyse.
Elektrolyse er en proces, hvor elektrisk energi fra f.eks. solceller og vindmøller bruges til at spalte vand til brint og ilt. Den grønne brint kan herefter enten bruges direkte som en energikilde, eller den kan forædles til e-metanol og e-jet-brændstoffer ved at tilføre CO2, eller til e-ammoniak ved hjælp af kvælstof.
Energistyrelsen vurderer, at PtX er en væsentlig komponent for at nå regeringens 70 pct.-målsætning i 2030, og særligt vigtigt frem mod målet om klimaneutralitet i 2045. PtX-brændstoffer kan anvendes til at omstille dele af transportsektoren, især inden for luftfart, søfart, tung vejtransport, landbrug og industri.
Danmark har en lang række virksomheder med teknologi og ekspertise, der dækker hele PtX-værdikæden. Derudover har vi omfattende ressourcer inden for vedvarende energi (VE). Resten af Europa er også blevet opmærksomme på grøn brint og PtX, hvilket skaber store markeder i nabolandene. Derfor har Danmark betydelige erhvervs- og eksportmuligheder inden for PtX-området.
-
Produktionen af e-metanol og brint i PtX-fabrikken er afhængigt af en stabil, tilgængelig og økonomisk elproduktion. Det er vores klare vurdering at anlægget i RKSK, kun vil kunne drives effektivt og økonomisk, hvis der er en meget høj grad af egenproduktion af el, hvorved den højeste effektivitet og udnyttelse anlægget kan opnås.
-
Hustage har et stort potentiale for produktion af vedvarende energi, men med en øget elektrificering af energiforsyningen er det ikke kun et enten-eller, men et både-og, der er brug for, for at opnå netto-0 udledning i 2050.
Forbruget af strøm til PtX-anlægget er for stort til, at solceller på hustage ville kunne dække det.
-
Megaton-projektet anslås at fortrænge 160.000 ton CO2 pr. år, hvilket ca. svarer til 55.000 tons diesel.
Til sammenligning beskriver Concito, at Danmarks samlede CO2-udledning er 74 mio. ton/år.
-
Ja, en del af lavbundsjordene kan bruges til vedvarende energiparker, og der er flere fordele ved at gøre dette. Lavbundsjorde er typisk våde og har lav landbrugsproduktivitet, hvilket gør dem mindre værdifulde for traditionel landbrugsdrift. Ved at omdanne disse områder til energiparker kan man udnytte deres areal på en bæredygtig måde og samtidig opnå miljømæssige fordele.
Alle ansøgte Megaton energiparker er helt eller delvist sammenfaldende med udpegede lavbundsarealer. I overensstemmelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes reviderede retningslinjer for vedvarende energianlæg, kan det være en fordel at placere solcelleanlæg inden for disse udpegninger, og samtidig skal der tages højde for den seneste forskning, der beskriver, at det ikke altid er en fordel at vådlægge områderne. Der er ikke på nuværende stadie af projektplanlægningen udarbejdet konkrete planer for eventuel vådlægning af arealer. GreenGo Energy stiller sig positivt overfor, i samråd med lodsejere og Ringkøbing-Skjern Kommune som myndighed, at indarbejde planer for eventuel vådlægning, forudsat at det kan ske på en måde hvor det ikke påvirker anlæggenes drift.
I Danmark er der allerede initiativer og projekter i gang, som undersøger og udnytter lavbundsjorde til vedvarende energiproduktion. For eksempel er der fokus på at kombinere solenergi med naturgenopretning på lavbundsjorde, og solceller på lavbundsjorde indgår i regeringens solcellestrategi, der er fremlagt i maj 2024.
Samlet set er brugen af lavbundsjorde til vedvarende energiparker en lovende mulighed, som kan bidrage til både klimamål og miljøbeskyttelse.
-
Støj fra vindmøller reguleres i Vindmøllebekendtgørelsen - “Bekendtgørelse om støj fra vindmøller” Støj fra solceller er ikke omfattet af en målrettet bekendtgørelse, da anlæggene ikke støjer markant. I planlægningen og miljøtilladelser, vil anlægget blive betragtet på samme måde som støj fra virksomheder.
Der vil naturligvis også være byggestøj i forbindelse med etablering af anlæggene, fra de maskiner der bruges under arbejdet.
Støjen fra driften af anlæggene er naturligvis afhængig af det konkrete anlæg og udstyr der installeres. Derudover kan f.eks. de landskabelige forhold påvirke støjens udbredelse osv. Støj fra anlæggene skal til hver en tid, overholde kravene i bekendtgørelserne og miljøtilladelserne. For vindmøllerne gælder det, at der skal udarbejdes en prøvningsrapport der viser at møllerne i drift lever op til de krav der er stillet.
Støjkilder fra et typisk solcelleanlæg
Solceller afgiver ikke støj ved strømproduktion, men der kan forekomme støj fra en step-up-transformer, transformerkiosker og invertere samt fra tracker-systemet, der sikrer at panelerne drejes i henhold til den optimale solindstråling.
Der kan forekomme vindstøj fra et solcelleanlæg, når vinden rammer solcellepaneler i bestemte vinkler. Det vurderes dog at vindstøj fra et stort solcelleanlæg ikke vil kunne høres i forhold til baggrundsstøjen i området, vind i læhegn, mv.
Under drift af et solcelleanlæg vil der forekomme lavfrekvent støj og vibrationer fra step up-transformer og i mindre omfang fra transformerkioskerne. Men erfaringsmæssigt vil grænseværdierne for normal støj være dimensionerende for anlæggets samlede støjpåvirkning. Der vil samlet set ikke være problemer med lavfrekvent støj og vibrationer fra et solcelleanlæg, hvis man kan overholde grænseværdierne for normal støj ved nærmeste liggende enkeltbolig.
Ved at placere transformeren med god afstand til boliger, vil støj fra solcelleanlæg ikke være en væsentlig miljøpåvirkning.
Påvirkninger når solcelleanlægget er i drift og producerer strøm
I den vedlagte figur kan den maksimale støjpåvirkning fra det samlede anlæg aflæses.
Simuleringen viser at boliger der ligger i afstande af 10 meter fra et stort solcelleanlæg maksimalt vil modtage 22,2 dB(A) - altså minimum 18,8 dB(A) under den vejledende grænseværdi på 40 dB(A) når anlægget er i drift på sommeraftener/-morgener. Hvis beregningspunktet derimod ligger nærmest step up-transformeren, vil støjpåvirkningen af boliger der ligger i afstande af 10 meter være optil 50,1 dB(A). For at kunne sikre at det skærpede støjkrav på 40 dB(A) kan overholdes, er der derfor behov for en øget afstand mellem nærmeste bolig og anlæggets step-up-transformer. Simuleringen viser således at en afstand på minimum 50 meter vil medføre en støjbelastning på maksimalt 40,0 dB(A).
-
Den typiske levetid for de solcellepaneler vi opstiller er 30-40 år.
-
Gældende dansk lovgivning muliggør endnu ikke atomkraft som alternativ energikilde. Det vurderes desuden at denne teknologi ikke vil kunne modnes indenfor de næste 5-10 år.
SPØRGSMÅL TIL FORRETNINGSMODELLEN
-
Den fremtidige ejer af Megaton vil typisk være et energiselskab fra Danmark eller Europa. Der vil også være mulighed for at pensionskasser eller andre fonde eller lignende kapitalforvaltere kan investere i dele af anlægget. GreenGo Energy vil sandsynligvis være involveret i driften af primært sol og vindanlæggene.
-
GreenGo Energy sikrer at de indgåede aftaler overholdes, dels via det kontraktgrundlag der underskrives af investor, men også gennem den lokalplan der vedtages af Ringkøbing-Skjern kommune.
-
Selskabets ejerkreds består af velanskrevne danske familier med et langsigtet forretningsperspektiv og et reelt ønske om at bidrage til den grønne omstilling.
Selskabet er et A/S med 3 ejere (ikke børsnoteret).
SPØRGSMÅL TIL DET LOKALE BIDRAG
-
Midlerne der indbetales til Grøn Pulje administreres af kommunalbestyrelsen i henhold til de retningslinjer kommunalbestyrelsen vedtager/har vedtaget.
GreenGo Energy tilbyder at indbetale midler til en lokal forening. Det er op til lokalområdets beboere enten at stifte en forening til formålet, eller at søge indflydelse i eksisterende foreninger f.eks. sogneforeninger og lignende.
-
GreenGo Energy sikrer at de indgåede aftaler overholdes, dels via det kontraktgrundlag der underskrives af investor, men også gennem den lokalplan der vedtages af Ringkøbing-Skjern kommune.
-
Lejere af boliger er ikke omfattet af muligheden for kompensation af individuelt værditab, idet man som lejer, ikke lider et værditab, men er omfattet af VE-lovens bestemmelser om VE-Bonus.
-
GreenGo Energy kompenserer lokalområdet med afsatte midler til lokale fonde/foreninger frem for at udvide grænserne for individuel kompensation. Boliger uden for 200m af solcelleanlæg og 6x møllehøjde kan naturligvis fortsat rejse krav om erstatning iht til VE-lovens bestemmelser, via taksationsmyndigheden.
Du kan også finde spørgsmål og svar på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside her.